Besøg vores showroom i Fredericia, vi holder åbent alle ugens dage efter aftale, lige når det passer dig – Ring på tlf. 70 60 56 26

Viser 1–30 af 34 resultater

Opgrader din scooter eller kørestol

Er du lidt af en udstyrsnørd eller vil du blot gøre hverdagen mere praktisk? Varsø tilbyder alverdens tilbehør til el scootere, el kørestole og kabinescootere. Opgrader med alt fra stokkeholdere og bagagebokse, til sikkerhedssele og refleksvest eller kopholder og køretæppe. Du finder alverdens tilbehør, der gør el-køretøjet mere sikkert, praktisk og komfortabelt – find det hele her. 

 

Smart tilbehør til bedre komfort og sikkerhed

Komforten skal være i højsæde, når du kører på en eldreven scooter eller er bruger af en el kørestol. Selvom vores modeller i forvejen er yderst komfortable med nakkestøtte og armlæn, kan du højne komfort og sikkerhed yderligere med tilbehør som:

  • Funktionel kop- eller mobilholder
  • Køretæppe og kørepose
  • Sikkerhedssele og refleksvest

Med en holder til drikkevarer kan du have en flaske vand med på de lidt længere ture. Mobilholderen gør det nemt for dig at skrive en SMS til Jytte eller ringe til Jørgen, når du holder stille på dit køretøj – brug den også til navigation, hvis du har styr på den slags teknik. Kører du til efterår eller vinter, holder du dig godt varm med et lækkert køretæppe. Føler du dig utryg i trafikken, kan du tilkøbe en sikkerhedshele og en refleksvest. Sådan sikrer du, at du sidder godt fast på din el scooter og at du bliver set, når du krydser vejen. 

 

Få et mere funktionelt køretøj med tilbehør 

Varsø sælger kvalitet til hverdagen. Vi har dog også et stort fokus på funktionalitet. Du finder et væld af praktisk tilbehør i vores brede sortiment. Opdag alt fra:

Stokkeholder, golfbagholder og rollatorholder

Uden en god holder kommer du ikke langt. For du skal naturligvis have stokken, rollatoren eller golftasken med dig på tur. Alle tre ting er for besværlige at have i kurven foran på din elscooter, hvor de forværrer dit udsyn. Men frygt ej for, at du ikke kan komme til golf eller have din rollator med til banko – det er intet problem. I vores tilbehør finder du holdere til alle formål, om det er rollatoren, der skal bag på scooteren eller stokken der skal have et smart holderstativ. 

Bagagekurv, bagageboks og trailer med låg

En el scooter er som skabt til indkøbs- og shoppingture. Du sidder blødt og komfortabelt og kan cruise rundt i hele centeret uden at få ondt i benene. Men hvor skal dine indkøbsposer være henne, når kurven foran er fyldt op? Du kan naturligvis tilkøbe en ekstra kurv til at hænge bag på eller en smart bagageboks, der kan låses af. Er du den heldige ejer af en kabinescooter, kan du investere i en trailer til at have bag på – til de lidt større transporter end blot indkøbsposer. 

Skyggetag, overtræk til sæde og regnslag

Komfort, komfort og atter komfort. Om sommeren er det solen, og til efterår er det regnen. Vi fører tilbehør til at komme begge disse gener til livs. Sæt dit skyggetag på el scooteren om sommeren og brug sædeovertræk eller regnslag til efterår og vinter, når du har dit køretøj stående udenfor. 

Besøg vores showroom i Fredericia, vi holder åbent alle ugens dage efter aftale, lige når det passer dig.
  Ring på tlf. 70 60 56 26